KR. 11.305,-   VELKOMMEN TIL HJERTESTARTER I GØRLØSE
         
 

HJERTESTARTER I GØRLØSE
Vi er en lille gruppe borgere, Janne Hvarness Kjeldgaard, Susanne Poulsen og Stig Mohr Langborg, der mener, at Gørløse SKAL have en hjertestarter. Derfor har vi sat gang i indsamlingsprojekt “Hjertestarter i Gørløse”.

HJERTESTOP
Hvert år rammes ca. 3.500 personer af hjertestop, og tallene viser, at ca. 255 (7,3%) af disse personer overlever. Chancen for at overleve et præhospitalt hjertestop stiger markant, hvis der hurtigt – indenfor få minutter - ydes livreddende førstehjælp evt. med anvendelse af hjertestarter. Videnskabeligt bevis for effekten af hurtig defibrillering med hjertestarter er veldo-kumenteret, og der er opnået overlevelse uden mén på 74% ved defibrillering indenfor 3-5 minutter efter kollaps. For at lykkes, er det væsentligt, at hjertestarteren er umiddelbart tilgængelig indenfor kort tid og bliver anvendt.

Elektrisk stød/defibrillering er den eneste effektive behandling mod hjertestop, hvor hjertet har en stødbar rytme. Der er videnskabeligt bevis for, at kendskabet til samt en øget udbredelse af hjertestartere, øger villigheden til at bruge hjertestartere, og giver en mere positiv holdning overfor hjerte-lungeredning.

SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALING
Hjertestartere bør opsættes i tyndtbefolkede områder med relativt lange ambulance-responstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, forsamlingshus, hæveautomater, ved postkasser og lignende.

INDSAMLINGEN ER STARTET
En hjertestarter er desværre ikke gratis, den koster mellem 16.000 og 19.000 kroner og hertil skal der lægges et skab, strøm, forsikring og vedligeholdelse. Så for Gørløses vedkommende ender vi nok på ca. 23.000 kroner.

BIDRAG
Du har tre muligheder for at bidrage til projektet:

  • Lægge dit bidrag i de fra på mandag den 28. november opstillede indsamlingbøtter hos Gørløse Grill & Pizza, Salon Q, eller hos Salon Elly
  • Overbringe dit bidrag direkte til en af de tre initiativtagere Janne Hvarness Kjeldgaard, Susanne Poulsen eller til Stig Mohr Langborg
  • Indsætte dit bidrag på Reg. 5064 Konto: 146206-9

INTERESSEN ER STOR
Vi kan mærke, at der er en stor interesse for indsamlingsprojekt “Hjertestarter i Gørløse”. Inden vi er gået 100% igang, er der allerede kommet bidrag og tilsagn om bidrag fra både virksomheder og private i Gørløse.

 

Hjertestarter har reddet liv
Hjertestop har ingen alder. I neden-stående beretninger møder vi tre personer på hhv. 16, 31 og 63 år, som i dag kan takke en hjertestarter for, at de stadig er i live.

16-årig dreng reddet af hjertestarter Efter at have spillet rundbold med sine skolekammerater, blev en 16-årig ung elev på Korinth Efterskole - Spejderskolen forleden utilpas og faldt om med et hjertestop. Han fik efterfølgende hjertemassage, mens man hentede den hjertestarter uden for Korinth Hallen, som blev opsat for knapt et halvt år siden.

63-årig reddet af hjertestarter
Hurtig førstehjælp og en hjerte-starter reddede Jørn Ibsens liv, da han faldt af en spinningcykel på et motionscenter i Esbjerg med hjertestop.

31-årig reddet af hjertestarter
En kun 31-årig mand blev i dag ramt af pludseligt hjertestop i Østermariehallen på Bornholm. Under en indendørs fodboldkamp faldt manden om på gulvet ramt af et hjertestop. Østermariehallen har en hjertestarter, og den fik de monteret meget hurtigt på manden. Den beder dem om at støde mandens hjerte, så hans hjerte hurtigt kan komme i gang igen.

 

 




Hjertestarter i Gørløse | Janne Hvarness Kjeldgaard | Susanne Poulsen | Stig Mohr Langborg